Besøg orkesterets egen hjemmeside her

Fredag den 13. maj 2011 kl. 20.00

i Stubhuset, Støvring



Kim Menzer Blues & Jazzband

Nyt band på den danske jazzscene med 5 gammelkendte musikere: på tenorsax og klarinet Niels ”Flipper” Stuart, kontrabas Adam Melbye, piano Morten Pedersen, trommer Jan Schiøpffe og på sopransax, trom- bone, mundharpe & didjeridoo Kim Menzer.
Kim Menzer Jazz & Blues Band spiller i New Orleans-traditionen med udsyn til og inspiration fra Dance Hall musikken med dens underfundige blanding af foxtrot, jive, blues, gospel og caribisk musik.
Kim Menzer Jazz & Blues Band kommer virkelig ud over scenekanten og opsluger fuldstændig publikum med deres medrivende musik. Hver enkelt musiker fascinerer med sit unikke spil, tilsammen tryllebinder de tilhørerne. Det ene øjeblik medrives publikum af de insisterende rytmer for i næste øjeblik at danse en stille sjæler. Et band med en kolossal spilleglæde blandt musikerne. Et band fuldt af overraskelser både musikalsk og i deres sceneoptræden. Bandet opstod på Long John, København i november 2006 og har siden indtaget i de danske og udenlandske jazz- scener, og nu også Støvring.

Koncertbillet: 150 kr. / medlemmer 125 kr.

Spisning kl. 18.00 - Pris: 125 kr.