HANS ULRIK QUARTET
I Huset den 12. nov. 2008

Den nystartede forening Jazz i Støvring havde endnu engang en meget vellykket og velbesøgt koncert denne gang med nordisk Jazz. Ca. 70 tilhørere fandt vej til "Huset" som viste sig at være en formidabel kulisse til den type jazzmusik.
Da der var store navne på plakaten var publikum ikke kun lokalt. Foreningen kunne således notere sig en pæn tilgang af nye medlemmer, der er indstillet på at komme til Støvring for at høre Jazz i fremtiden.
Hans Ulrik Quartet som den ser ud i 2008, rummer foruden Morten Lund, trommer og Kasper Vadsholt, kontrabas, et gammelt musikermakkerskab, der rækker 15 år tilbage i tiden, nemlig den svenske pianist Lars Jansson.
Hans UIrik og Lars Jansson spil komplimenterede hinanden godt, begge med naturlig rod i den nordiske jazz men med referencer til USA, hvor Hans Ulrik har studeret i firserne. Det er da også de to herre, der har leveret aftenens program, Hans Ulrik kompositioner der er helt nye og Jansson kompositioner fra hans righoldige produktion.
Kvartetten er et godt match, der er en fælles glæde ved at udfordrer hinanden og iderigheden gav publikum en meget levende koncertoplevelse hvor en god galskab sørger for at publikum aldrig helt vidste, hvad der skulle ske.
Lars Jansson spillede på flyglets strenge med hænderne, og laver lyde - et nummer rundes da såmænd også af med hovedet. Nævnes skal det, at Lars Jansson var den første rytmiske Professor ansat ved et dansk konservatorium.
Efter Jazz i Støvring også har vist sig som leverandør af mere moderne Jazz, læges der op til julejazz ved næste arrangement hvor musikken leveres af det næsten legendariske Lime river Jazzband.