VEDTÆGTER
§ 1
Foreningens navn er " JAZZ I STØVRING " Foreningens hjemsted er Støvring. (adresse er foreningens formand)
§ 2
Foreningens formål er at udbrede kendskabet til og fremme interessen for jazz, ved at arrangere det antal koncerter der kan skabes økonomisk grundlag for, eventuel i samarbejde med andre foreninger/ koncertarrangører for foreningens medlemmer.
§ 3
Som medlem kan optages alle myndige personer. Ægtefælle eller ledsager kan deltage i foreningens arrangementer under samme medlemskab.
Udmeldelse af foreningen kan ske til foreningens kasserer eller ved restance pr. 31. januar.
Nye indmeldelser kan ske hele året. Ved indmeldelser efter den 1. november gælder medlemskabet i det efterfølgende kalenderår.
§ 4
Medlemskontingentet for det efterfølgende år fastsættes af bestyrelsen og godkendes på den årlige generalforsamling.
Kontingentet skal være indbetalt for at kunne deltage i foreningens arrangementer.
§ 5
Foreningens regnskabsår er fra 1. januar til 31. december.
§ 6
Foreningen ledes af en bestyrelse. Denne består af 5 medlemmer. Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling for 2 år ad gangen. Af dens medlemmer afgår 2 på lige årstal og 3 på ulige årstal. Genvalg kan finde sted.
2 suppleanter til bestyrelsen vælges af generalforsamlingen hvert år.
§ 7
Bestyrelsen konstituerer sig med formand, sekretær, kasserer og menige bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen er ulønnet, men har gratis adgang til foreningens egne arrangementer.
Bestyrelsen kan nedsætte de udvalg som findes nødvendigt, men kan ikke uddelegere ansvar.
§ 8
Generalforsamlingen vælger 2 revisorer og 1 suppleant. Revisorerne vælges for en 2 års periode, men vælges på skift. Første valg afgøres ved lodtrækning. Suppleanten vælges hvert år.
§ 9
Ved indgåelse af økonomiske forpligtelser, som kræver underskrift af foreningen, kræves underskrift af foreningens formand samt kassereren, ved forfald kan et af disse medlemmer erstattes af næstformanden.
Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den til enhver tid hørende formue.
Der påhviler ikke bestyrelsen og foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse.
§ 10
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Den ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af februar måned. Den indkaldes med 14 dages varsel skriftligt eller på e-mail til alle medlemmer.
§ 11
Stemmeberettiget og valgbare er alle aktive medlemmer (husstande). Aktive medlemmer har indbetalt kontingent for kalenderåret senest 31. januar.
Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.
Generalforsamlingen ledes af en på mødet valgt dirigent.
Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest den 15. januar.
Skriftlig afstemning skal udøves hvis 5 personer fremsætter ønske om dette. Dirigenten fastsætter valgformen.
§ 12
Den ordinære generalforsamlings dagsorden skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
3. Regnskab for det forløbne år til godkendelse
4. Behandling af indkomne forslag
5. Orientering om foreningens fremtidige aktiviteter
6. Godkendelse af kontingent for det efterfølgende år
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
8. Valg af suppleanter til bestyrelsen
9. Valg af revisor
10. Valg af revisor suppleant
11. Eventuelt
På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt stemmeflertal. Vedtægtsændringer dog med 2/3 af de afgivne stemmer.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen med mindst 7 dages varsel. Bestyrelsen er pligtig til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, når mindst 1/5 del af medlemmerne overfor bestyrelsen fremsætter dette ønske herom skriftlig, ledsaget af formuleret forslag til behandling. Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinær generalforsamling hvis et flertal af bestyrelsen beslutter dette.
§ 13
Foreningen kan opløses hvis 1/4 af medlemmerne stemmer herfor på en generalforsamling. Opnås dette ikke indkaldes til en ny generalforsamling og her kan foreningen opløses hvis 3/4 af de fremmødte stemmer herfor.
I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder en eventuel formue kulturforeningen "Stubhuset"
Således vedtaget på den stiftende generalforsamling den 3. juni 2008.
Dirigent: Mogens Rasmussen.